Pilen søger en pædagog
Hvem er Pilen?
Pilen består af én skoleafdeling, som ligger på Islands Brygge, og som tilbyder undervisning og behandling til børn og unge i alderen 6-15 år. Eleverne på Pilen er normaltbegavede, men har ADHD og ofte sideproblematikker. Nogle elever kan udvise oppositionel eller kravafvisende adfærd og kan have behov for støtte til forståelse af sociale spilleregler.
Fælles for eleverne er, at de profiterer af en tydelig struktur og tæt voksenguidning, hvor relationerne er i centrum. Klasserne rummer op til 8 elever, og der er tilknyttet en eller flere faste pædagoger, som følger klassen hele dagen.
Du får nogle dygtige kollegaer- lærere, psykologer, pædagoger og miljøterapeuter- hvor alle har det til fælles, at vi sætter eleven først og synes, det er meningsgivende at arbejde med børn og unge med forskellige behov. Vi løfter i flok, da vi arbejder ud fra en professionel tilgang ”sammen er vi bedst” og humor og kollegial hygge bliver en stor del af din kommende hverdag.
Vi arbejder miljøterapeutisk og du vil være med til at understøtte et udviklende læringsmiljø, hvor vi inddrager faglige og pædagogiske aktiviteter, som styrker vores elevers selvværd, nysgerrighed og engagement. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne- både fagligt, socialt og personligt.
Hvad forventer vi af dig?
- Vi søger en pædagog med overblik, rummelighed, et roligt temperament og en god portion humor. Måske har du erfaring fra specialområdet, men hvis ikke har du en stor interesse for området og masser af mod på udfordringer og på at lære.
- Vi søger en pædagog med overblik og evne til at opretholde struktur og genkendelighed i hverdagen.
- Er god til at opbygge relationer og samtidig sætte tydelige grænser.
- Brænder for at se og styrke det enkelte barns potentiale.
- Brænder for at bringe bevægelse og aktiviteter ind i hverdagen og har lyst og mod på at udforske nærmiljøet og understøtte kreativ læring.
Vi søger en pædagog, der kan løfte opgaven med:
- At være den gennemgående voksne i vores indskoling eller mellemtrin.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af mulighed for at vokse både personligt og fagligt. Du møder en faglig kompetent og meget social personalegruppe og ledelse, som sikrer et godt samarbejde med høj grad af kollegial støtte. Vi har tilknyttet psykologer på skolen, hvilket giver mulighed for daglig sparring og regelmæssig supervision. Dette giver yderligere mulighed for udvikling og betyder samtidig at du aldrig står alene på Pilen.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og er en fuldtidsstilling.
Vi har overenskomst med SL.
Praktiske oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Emil Therkelsen, skoleleder på Pilen, på emilt@behandlingsskolerne.dk eller på tlf. 52 39 86 51.
Samtaler vil blive afholdt løbende og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig!