Botilbud åbner – Marianelund Tuse Næs søger en deltids psykolog, der vil være med fra begyndelsen

Botilbud åbner – Marianelund Tuse Næs søger en deltids psykolog, der vil være med fra begyndelsen

3. juli 2025

Er du en selvstændig og fagligt nysgerrig psykolog med interesse for oligofrenipsykiatri? Og drømmer du om at være med til at forme noget helt fra begyndelsen? Så har du nu en sjælden mulighed! Vi åbner et nyt botilbud – Marianelund i Tuse Næs – og søger en erfaren psykolog på deltid til vores engagerede dreamteam.


Din hverdag på Marianelund Tuse Næs

Rammerne for vores døgntilbud er et gammelt potteri med en skøn have. Potteriet er et sted, hvor grønne omgivelser ikke blot er en baggrund, men en kilde til inspiration og berigende stunder for både vores beboere og kollegaer.

Hos os bringer du din psykologfaglige viden i spil i et miljø præget af høj professionalisme og stærkt tværfagligt samarbejde. Vi ser forbi diagnoser og udfordringer – og møder i stedet det enkelte menneske med blik for potentiale og værdi. Her får du mulighed for at gøre en meningsfuld forskel i tæt samarbejde med pædagoger, SOSU-assistenter, miljøterapeuter, en sygeplejerske, faglig vejleder og faglig leder.

Vores fokus er at skabe trygge og hjemlige omgivelser for vores beboere. Livsduelighed, livsglæde, struktur og tryghed er bostedets nøgleord. Vi lægger vægt på at skabe gode relationer blandt beboerne og personalet, for derigennem at skabe udviklingsmuligheder og livskvalitet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Yde faglig supervision og sparring til vores dedikerede pædagoger og andre fagfolk.
  • Bidrage til afklaring og behandling af forskellige psykologiske problemstillinger bl.a. ved at tilpasse metoder til den enkelte beboer
  • Arbejde tæt med den enkelte beboer for at udvikle deres potentielle.
  • Være ansvarlig for samtaleterapi med beboere.


Erfaren deltids psykolog

Vi søger en erfaren psykolog, der brænder for at gøre en forskel for vores skønne beboere. Har du kendskab til vores målgruppe, er det en klar fordel – men ligeså vigtigste er din vilje til at gøre en positiv forskel i deres liv.


Vi søger en person, der:

  • Er uddannet psykolog med autorisation eller en lignende erfaringsbaggrund.
  • Muligvis har egen klinik og ønsker at bruge 20 timer om ugen til at gøre en positiv forskel for vores beboere.
  • Har erfaring med udsatte voksne og har en nysgerrig og legende tilgang til det psykologiske arbejde.
  • Er en dygtig og venlig kommunikator, både med kollegaer og beboere.
  • Bevarer roen i selv de mest udfordrende situationer.
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse.


Hvad kan vi tilbyde?

På Marianelund får du muligheden for at blive en del af et professionelt, fleksibelt og fantastisk kollegialt og tværfagligt samarbejde, hvor der er plads til alle. Vores medarbejdere er dygtige inden for deres områder, og du kan blive en del af vores psykologfællesskab på Behandlingsskolerne, hvor udvikling, kurser og sparring er en prioritet.

Vi tilbyder en stilling, hvor du kommer helt tæt på beboernes og personalets hverdag. Gennem det tværfaglige samarbejde med bosteds personale og Behandlingsskolernes øvrige psykologer, får du mulighed for at tilegne dig en bred og rig viden om komplekse psykiske udfordringer.

Marianelund er en moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at gøre brug af sine kvalifikationer i et dynamisk samspil med kolleger og ledelse. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man i tryghed og respekt udnytter hinandens ressourcer.

Vi har overenskomst med SL, og alle medarbejdere er tilknyttet firmaets kollektive helbredssikring hos PFA.


Hvem er vi på Marianelund?

Vores beboere ligger inden for det Oligofrenipsykiatriske felt. Det vil sige, at de har en grad af udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser, eksempelvis autisme, ADHD, skizofreni og OCD. Nogle har ledsagende problematikker i form af epilepsi, tale- og kommunikationsvanskeligheder eller lettere fysiske udfordringer. Derfor har vi som minimum 1:1 normering på alle vores beboere.

I dag er Behandlingsskolerne Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler (behandlings- og specialundervisningstilbud) med eget behandlingscenter samt botilbud for unge og voksne samt STU-solist og aktivitetstilbud.

Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn, hvor du kan følge med i vores hverdag, nyheder og jobmuligheder.


Det praktiske

Vil du høre mere om stillingen som deltids psykolog, er du velkommen til at kontakte Projektleder Therese Ibsen-Bjerget på tlf. +45 20 23 56 65 eller forstanderen, Heidi Højgaard på mail: heidihojgaard@behandlingsskolerne.dk

Stillingen er med opstart i oktober 2025.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter ved det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobopslagstype

Standard jobopslag

Kontaktperson

  • Heidi Højgaard

Ansættelseskategori

Månedslønnet

Lokationer

Uglerupvej 31, 4300 Holbæk