Lærer til Pilen

Lærer til Pilen

21. august 2026

Pilen søger lærer med linjefag i dansk


Vil du hjælpe børn med særlige udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale, og kunne du tænke dig at gøre en mærkbar forskel i et ungt menneskes liv? Så kom og bliv en del af Pilen - Behandlingsskolernes skoletilbud for normaltbegavede børn og unge med ADHD samt sideløbende diagnoser og udfordringer.


Hvem er Pilen?

Pilen består af én skoleafdeling, som ligger på Islands Brygge, og som tilbyder undervisning og behandling til børn og unge i alderen 6-15 år. Eleverne på Pilen er normaltbegavede, men har ADHD og ofte sideproblematikker. Nogle elever kan udvise oppositionel eller kravafvisende adfærd og kan have behov for støtte til forståelse af sociale spilleregler.

Fælles for eleverne er, at de profiterer af en tydelig struktur og tæt voksenguidning, hvor relationerne er i centrum. Klasserne rummer op til 8 elever, og der er tilknyttet en eller flere faste pædagoger, som følger klassen hele dagen.


Du får nogle dygtige kollegaer- lærere, psykologer, pædagoger og miljøterapeuter- hvor alle har det til fælles, at vi sætter eleven først og synes, det er meningsgivende at arbejde med børn og unge med forskellige behov. Vi løfter i flok, da vi arbejder ud fra en professionel tilgang ”sammen er vi bedst” og humor og kollegial hygge bliver en stor del af din kommende hverdag.


For at sikre et udviklende læringsmiljø inddrager vi løbende faglige og pædagogiske aktiviteter, der styrker vores elevers selvværd, nysgerrighed og engagement. Vi arbejder ud fra et miljøterapeutisk fokus, hvilket betyder, at alle medarbejdere bidrager til at lære vores elever at begå sig i dagligdagen. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne- både fagligt, socialt og personligt.


Hvem leder vi efter?

  • Dig der kan undervise i dansk i indskoling og i udskoling.
  • Dig som har overblik, er rummelig, besidder et roligt temperament og samtidg har en god portion humor.
  • Dig som har erfaring fra specialområdet, eller blot stor interesse indenfor området og masser af mod på nye og spændende udfordringer.
  • Dig som har evnen til at arbejde struktureret, men samtidig udviser stor fleksibilitet i relationsarbejdet med eleverne.
  • Dig der har forståelse for, at der er stor spredning i elevernes faglige niveau, og derfor kan tilbyde differentieret undervisning og møde eleverne der, hvor de er.
  • Dig der kan se tværfagligt arbejde som en styrke, samarbejde tæt med klassens pædagoger og medtænke deres kompetencer i undervisningen.


Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af mulighed for at vokse både personligt og fagligt. Du møder en faglig kompetent og meget social personalegruppe og ledelse, som sikrer et godt samarbejde med høj grad af kollegial støtte. Vi har tilknyttet psykologer på skolen, hvilket giver mulighed for daglig sparring og regelmæssig supervision. Dette giver mulighed for udvikling og du står aldrig alene på Pilen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og er tidsbegrænset til den 28.02.2027.

Vi har overenskomst med Lærernes Centralorganisation og pensionsordning hos Lærernes Pension.

Praktiske oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Patrick Skaaning, skoleleder på Pilen, på patricks@behandlingsskolerne.dk eller på tlf. 52 39 25 56.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi søger en lærer til opstart hurtigst muligt. Jobsamtalerne vil blive afholdt løbende - vi glæder os til at høre fra dig!



Startdato for stilling

14. september 2026

Jobopslagstype

Standard jobopslag

Ansættelseskategori

Månedslønnet

Lokationer

Leifsgade 33, 2300 København S