Sygeplejerske til bosted – dagtid, 37 timer (mandag–fredag)
Sygeplejerske (koordinatorrolle) – dagtid, 37 timer (mandag–fredag)
Bostederne Marianelund – Fredensborg & Kvistgård
Er du sygeplejersken, der kan skabe overblik og struktur – og samtidig bevare roen (og gerne humoren), når hverdagen ændrer sig?
På Marianelund får du en central rolle i at udvikle og sikre kvaliteten af de sundhedsfaglige indsatser i et botilbud, hvor faglighed, relationer og forudsigelighed går hånd i hånd.
- 37 timer – dagtid, mandag–fredag
- Ingen weekender og helligdage
- Arbejdsdagene fordeles mellem Fredensborg og Kvistgård
Hvem er vi?
Marianelund rummer bostedet Kvistgård og dagtilbuddet Snekken for unge og voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau, udviklingshæmning og komplekse støttebehov. Alle borgere er normeret minimum 1:1 – det giver nærvær, tryghed og mulighed for at arbejde relationsbåret og struktureret.
Vi arbejder med:
- Livsduelighed og livsglæde
- Struktur og forudsigelighed
- Tryghed og værdighed
Der er et tæt pædagogisk samarbejde mellem Snekken og Katholt, og hverdagen planlægges individuelt omkring den enkelte borger.
Din rolle – sygeplejerske (koordinatorrolle), sparringspartner og faglig drivkraft
I koordinatorrollen bliver du den, der hjælper med at sikre sammenhæng og kvalitet i den sundhedsfaglige praksis på tværs af de to matrikler – i tæt samarbejde med ledelsen og borgerteams.
Dine primære opgaver bliver bl.a. at:
- Skabe overblik og opfølgning på borgernes somatiske tilstand og sundhedsfaglige indsatser
- Være tovholder i relevante behandlingsforløb (fx observationer, smerter, kost/motion, hygiejne m.m.)
- Sikre en systematisk og sikker medicinpraksis (herunder dispensering/overblik) på tværs af matriklerne
- Have kontakt og koordination med læger/speciallæger og øvrige samarbejdspartnere
- Styrke kvaliteten af dokumentation i Sensum (udredninger, planer og mål) samt støtte kolleger, så dokumentation bliver et aktiv i hverdagen
- Bidrage med undervisning og faglig sparring til kolleger (fx medicinhåndtering, sår, observationer, procedurer/arbejdsgange)
- Deltage i relevante mødefora (fx teammøder, behandlerkonferencer/storteam)
Vi lægger vægt på, at du kan skabe ro, retning og kvalitet – og at du trives i et miljø, hvor forudsigelighed og relationer betyder meget.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske (klinisk vejleder er en fordel, men ikke et krav)
- Kan træffe selvstændige kliniske beslutninger i både stabile og komplekse forløb
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Arbejder systematisk og struktureret
- Har gerne erfaring med borgere med udviklingshæmning og/eller autismespektrum (ikke et must)
- Har kørekort
Det får du hos os
- Dagtidsstilling: 37 timer, mandag–fredag (ingen weekender/helligdage)
- En arbejdsplads i udvikling med reelt fagligt ansvar og mulighed for at sætte dit præg
- Tæt tværfagligt samarbejde og kolleger med høj faglighed, respekt og engagement
- Grundig introduktion og mulighed for kurser eller andet relevant kompetence øgende
- Følger SL overenskomst og sundhedsordning (PFA)
- Du bliver den eneste sygeplejerske på Marianelund i Nordsjælland, men du har en sygeplejerskekollega på Marianelund i Tuse Næs, og I sparrer løbende
Praktisk info
Opstart: Snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Forstander Bolette Frezza – tlf.: 5213 2419 – bolettef@behandlingsskolerne.dk
Forstander Søren Fouchard – tlf.: 2643 5968 – soerenf@behandlingsskolerne.dk