Psykolog med blik for udvikling, relationer og tværfagligt samarbejde søges til Fortuna Ø

Psykolog med blik for udvikling, relationer og tværfagligt samarbejde søges til Fortuna Ø

30. oktober 2026

Vores hverdag

På Fortuna Ø tilbyder vi individuel undervisning i små klasser. Vores dedikerede lærere, pædagogisk personale og psykologer tilpasser undervisningen efter hver elevs behov. Vi arrangerer også ture til idrætsfaciliteter, museer og naturområder for at styrke elevernes sociale færdigheder i det offentlige rum. Hver elev har en behandlingsansvarlig psykolog, der samarbejder tæt med pædagoger og lærere for at forbedre elevernes mulighed for at lære. Vi giver børnene strategier og værktøjer, der øger deres selvværd og muligheder for at få et godt og selvforsørgende voksenliv.

Vi har overvejende normaltbegavede børn med sammensatte diagnostiske udfordringer. Vi har mange børn med både gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, opmærksomhed- og eller adfærdsforstyrrelser og evt. anden komorbiditet.

Som psykolog på Fortuna Ø er du behandlingsansvarlig for en gruppe elever og har en central rolle i at sikre sammenhæng mellem behandling, læring og trivsel. Du arbejder både med individuelle interventioner, supervision af personale og koordinering af indsatsen omkring den enkelte elev. Samtidig er du en tæt samarbejdspartner for familier, kommuner og øvrige fagpersoner. Psykologerne er synlige i hverdagen og indgår som en naturlig og aktiv del af skolens fællesskab.

Dine opgaver som psykolog vil blandt andet bestå af:

·Sparring med skolens ledelse

·Supervisioner af personalet

·Forældre- og børnesamtaler, samt gruppeforløb

·Udarbejdelse af rapporter med fokus på behandlingsmål og være ansvarlig for at disse implementeres i dagligdagen

·Sikre en fast rød tråd i samarbejdet omkring eleven

·Bidrage i en fast forankret psykologgruppe med fokus på kollegial sparring og opbakning

·Samarbejde med kommunalt regi

·Samarbejde med øvrige samarbejdspartnere som f.eks. BUC


Er du vores kommende kollega?

Vi søger en fagligt stærk og engageret psykolog, som trives i arbejdet med børn og unge med komplekse problemstillinger, og som motiveres af at gøre en mærkbar forskel i deres hverdag.

Du:

·Er uddannet cand.psych.

·Har interesse for eller erfaring med børn og unge med psykiske, udviklingsmæssige og diagnostiske udfordringer.

·Har flair for terapeutisk arbejde med børn, unge og familier.

·Arbejder struktureret og formår at omsætte psykologfaglige vurderinger til konkrete indsatser i praksis.

·Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt.

·Ser værdi i tæt tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.

·Har erfaring med eller mod på at facilitere møder, supervision og tværgående samarbejdsprocesser.

Måske har du erfaring fra specialområdet. Hvis ikke, har du en stærk interesse for området og lyst til at udvikle dig sammen med os.


Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en stilling med stor faglig selvstændighed og tæt samarbejde med dygtige kolleger. Du bliver en del af en stærkt forankret psykologgruppe, hvor sparring, supervision og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen. Hos os står du aldrig alene med de komplekse problemstillinger.

Hos os ser vi godt kollegaskab og tværfagligt arbejde som en kæmpe styrke. Vores personalegruppe på skolen består primært af psykologer, lærere og pædagoger, som er ambitiøse ildsjæle med stærke pædagogiske egenskaber og stort menneskeligt overskud. Vi har ugentlige teammøder, supervision og fælles personalemøder.


Hvem er vi

Fortuna Ø er en dagbehandlingsskole for børn og unge med komplekse psykiske problematikker på alle klassetrin. Eleverne har diagnoser og udfordringer, der gør, at de udvikler sig bedst i et skoletilbud med fokus på intensiv psykologfaglig og miljøterapeutisk behandling.

På Fortuna Ø tilpasser vi undervisning og sociale rammer til den enkelte elev, og vi prioriterer altid den enkelte elevs individuelle behov for behandling for at skabe en positiv skoleoplevelse.

Vores mål er, at eleverne opnår personlige, faglige og sociale fremskridt, som gør dem i stand til at trives i mindre indgribende miljøer. Ledelsen på Fortuna-skolerne består af en skoleleder og en ledende psykolog, der sammen med resten af personalegruppen sikrer den rette balance i tilgangen til den enkelte elevs behandling og undervisning.


Praktiske oplysninger

Vil du høre mere om stillingen som psykolog, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog på Fortuna Ø, Vicky Spurré, tlf.: 29608165, mail: vickys@behandlingsskolerne.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter ved det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Startdato for stilling

1. december 2026

Jobopslagstype

Standard jobopslag

Ansættelseskategori

Månedslønnet

Lokationer

Lersø Parkallé 109, 2100 København Ø