Ledende psykolog

Ledende psykolog

13. August 2025

Ledende psykolog til Center for Skolevægring – København

Center for Skolevægring søger en ledende psykolog med solid klinisk erfaring og stærke ledelseskompetencer til at varetage behandlings- og personaleansvar i én af vores afdelinger i København.

Om Center for Skolevægring
Center for Skolevægring er en enhed under Behandlingsskolerne, der tilbyder højt specialiserede indsatser til børn og unge med skolevægring. Vores tilgang er forankret i evidensbaserede metoder, primært kognitiv adfærdsterapi, kombineret med miljøterapeutiske principper og tæt inddragelse af familien. Indsatsen sker i et tværfagligt samarbejde mellem forvaltning, psykologer, pædagoger, lærere, psykiatere og øvrige fagpersoner.

Om stillingen
Som ledende psykolog får du det overordnede behandlingsansvar for 5-7 elever samt det faglige og personalemæssige ansvar for et lille team af behandlingsansvarlige psykologer. Du vil sikre, at behandlingsindsatsen er målrettet, systematisk og i overensstemmelse med gældende standarder og centerets metodiske grundlag.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse, koordinering og opfølgning på behandlingsplaner
  • Gennemførelse af psykologiske undersøgelser og vurderinger (fx WISC, ABAS, MASC, R-CADS)
  • Supervision og faglig ledelse af psykologer og øvrige medarbejdere
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring og videreudvikling af centerets psykologfaglige indsats
  • Bidrag til strategisk ledelse i centerets ledelsesgruppe på tværs af afdelinger

Kvalifikationer

  • Uddannet cand.psych.aut.
  • Dokumenteret erfaring med børn og unge med skolevægring, angst, eller andre følelsesmæssige/psykiske vanskeligheder
  • Gerne erfaring med personaleledelse og supervision
  • Indgående kendskab til kognitiv adfærdsterapi og miljøterapeutiske tilgange
  • Stærke samarbejdsevner og evne til at bevare overblik i komplekse sager
  • Evne til at sikre systematik, fremdrift og høj faglig standard i behandlingsarbejdet

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i et tværfagligt og fagligt ambitiøst miljø
  • Tæt sparring med et kompetent ledelsesteam
  • Mulighed for faglig udvikling, specialistuddannelse og løbende supervision
  • Et arbejdsmiljø, hvor faglig kvalitet og medarbejdertrivsel vægtes højt
  • Pensionsordning og sundhedssikring via PFA

Praktisk information

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med beskrivelse af relevante erfaringer og motivation for at søge stillingen.



Anfangsdatum

1. Oktober 2025

Stellenausschreibung Art

Standard jobopslag

Beschäftigungskategorie

Månedslønnet