Behandlingsansvarlig psykolog søges til Behandlingsskolen Pilen

Behandlingsansvarlig psykolog søges til Behandlingsskolen Pilen

18. Juni 2025

Vil du have et meningsfyldt job?

Vi søger en behandlingsansvarlig psykolog til vores behandlingsskole Pilen, som er placeret på Amager. Som behandlingsansvarlig psykolog vil du indgå i ledelsesgruppen på skolen, som udgøres af ledende psykolog, skoleleder og souschef. Du vil have det primære behandlingsansvar for en gruppe elever og være ansvarlig for individuelle interventioner med den enkelte elev, varetage supervision af personalet der i hverdagen hjælper eleven med sin udvikling, og dertil facilitere et tæt samarbejde med elevens familie og netværk.


Vi garanterer et meningsfyldt job, og derudover tilbyder vi

·Et spændende arbejde, hvor du kommer helt tæt på barnets og personalets hverdag

·Mulighed for at tilegne dig en bred og rig viden om to forskellige målgrupper inden for komplekse psykiske udfordringer

·Arbejde med klinisk terapi med børn og unge

·At blive en del af en psykologgruppe, der tæller 45 fagligt dygtige psykologer.

·Mulighed for efteruddannelse i form af både autorisation og specialist

·Deltagelse i tværfaglige udviklingsrum

Du vil indgå i en social og faglig velfungerende personalegruppe. Den kollegiale støtte og sparring er en vigtig del af hverdagen, og udfordringer løses hurtigt ved god kommunikation og kort afstand mellem personale og ledelse.


Hvem er vores kommende kollega?

  • Du er uddannet Cand.Psych.
  • Du har autoriseret, men ikke et krav
  • Du har interesse for og erfaring med arbejdet med børn og unge med opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser
  • Du har interesse i at indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse i forhold til udvikling af skolen og skolens elever
  • Du har erfaring med og interesse i terapeutiske samtaler med børn og unge.
  • Du vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • Du har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet
  • Du er tydelig og systematisk i sin kommunikation, og har erfaring i rollen som mødeleder
  • Du er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse

Om Pilen

Behandlingsskolerne Pilen er et skoletilbud til børn fra 0.-9. klasse beliggende på Islands Brygge. Skolen er for børn med ADHD, adfærdsforstyrrelser af forskellig grad samt socioemotionelle forstyrrelser

Som behandlingsansvarlig psykolog på Pilen vil du skulle samarbejde med en personalegruppe bestående af psykologer, lærere, pædagoger og miljøterapeuter. Alle er ambitiøse ildsjæle med stærke pædagogiske egenskaber og menneskeligt overskud, hvor alle samarbejder om at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for hvert enkelt barn.

På Pilen er der et højt tempo, hvor alle dage er forskellige, men med tid til fordybelse og nærvær med børnene i miljøet. Der er fokus på at skabe trygge rammer og en hverdag med struktur og forudsigelighed, og samtidig mulighed for individuelt tilrettelagte undervisnings -og behandlingstilgange for at udfolde hver enkelt elevs potentiale.

Vores elever er heldigvis forskellige, selvom de kan have de samme diagnoser. Fælles for dem er, at de har store potentialer, der med den rette kombination af undervisning og behandling kan føre dem stærkt på vej til et selvforsørgende og værdifuldt voksenliv.


Har du spørgsmål?

Er du blevet nysgerrig, og ønsker du at høre mere om stillingen som behandlingsansvarlig psykolog på Pilen, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog Maria Fuhrman på mobil: 52130080 eller på email: mariaf@behandlingsskolerne.dk

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og inviterer til samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Anfangsdatum

1. August 2025

Stellenausschreibung Art

Standard jobopslag

Ansprechpartner

  • Maria Helena Fuhrman

Standorte

Leifsgade 33, 2300 København S