Dagbehandlingsskolen Kompasset søger naturfaglig lærer med solid erfaring fra specialområdet

Dagbehandlingsskolen Kompasset søger naturfaglig lærer med solid erfaring fra specialområdet

20. September 2025

Brænder du for undervisning i tråd med et højt specialiseret pædagogiske arbejde? Ønsker du et meningsfuldt job indenfor dagbehandlingsområdet? Vil du hjælpe børn og unge med særlige udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale? Og kunne du tænke dig at arbejde i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og tid til at møde eleverne dér, hvor de er? Så har vi drømmejobbet for dig!

Vær med til at skabe et miljø, der gør en forskel

Mange børn og unge kommer til os, når folkeskolen eller specialskolen ikke længere kan hjælpe dem. Kompassets elever er normaltbegavede børn og unge med vanskeligheder indenfor ADHD, ADD, angst eller PTSD. Derudover har eleverne sidediagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor behandling prioriteres og vægtes højt. Trods forskellige diagnoser er det fælles for vores elever, at de har store potentialer, der med den rette kombination af undervisning og behandling kan føre dem stærkt på vej til et selvforsørgende og værdifuldt voksenliv.

Vi tror på, at eleverne kan lære og udvikle sig på trods af de udfordringer, de måtte stå overfor. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Som vores nye kollega vil du være med til at målrette undervisningen i samarbejde med behandling, og lige så vigtigt give vores elever håb, lære dem at skabe tillid og etablere nye venskaber. Vi giver ikke op, men tager ansvar.

Vi har en høj normering og er en dygtig medarbejdergruppe med psykologer, lærere, pædagoger og miljøterapeuter. Alle er ambitiøse ildsjæle med stærke pædagogiske egenskaber og stort menneskeligt overskud. Hos os er du ikke alene.

Er du vores nye lærerkollega?

Vi søger en natur-/ science lærer, der kan varetage undervisningen i fysik/ kemi, biologi og geografi. Vi søger en lærer, som har lyst til at arbejde i et miljø, hvor tempoet og aktivitetsniveauet er højt. Du skal have lyst til at bidrage til kreativ læring og en legende tilgang til undervisning. Vores elever er aktive og nysgerrige og kan ikke altid modtage traditionel undervisning i et klasselokale. De har brug for en afvekslende hverdag. Vi søger derfor en lærer som:

  • er fagligt dygtig og har god erfaring med at undervise i sciencefagene og som kan føre vores elever til afgangsprøver.
  • skal kunne skabe struktur og tydelige rammer
  • har pondus, overblik og et roligt temperament
  • er synlig i hverdagen og har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer
  • kan skabe positive relationer og samtidig sætte grænser og mål
  • kan tænke kreativt om undervisning og læring
  • kan møde eleverne i deres interesser med stort engagement
  • kan håndtere elever, der har det svært og til tider er udadreagerende i deres adfærd


Måske har du erfaring fra specialområdet, men hvis ikke har du en stor interesse for området og masser af mod på udfordringer.

Hvad kan vi tilbyde?

Som lærer på Kompasset har du tid til eleverne. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af mulighed for at vokse både personligt og fagligt. Sammen med skoleledelsen vil du få mulighed for at præge din arbejdsplads og elevernes hverdag på skolen. Her er ikke langt fra idé til handling.

Vores psykologer i huset arbejder løbende med eleverne, og derudover superviserer de ugentligt dig og dine kolleger. På den måde sikrer vi, at du løbende får faglig sparring og mulighed for at udvikle dig.

Vi har en god kollegagruppe, som arrangerer sociale sammenkomster i form af blandt andet julefrokost og sommerfest. Vi har fokus på, at vi hele tiden skal blive fagligt dygtigere, derfor afholdes der møder med fagligt oplæg hver tredje uge, månedlige interne kurser og uddannelsesdage på skolen en gang om året.

Vi tilbyder gode forhold og har overenskomst med Danmarks Lærerforening og tilbyder desuden kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA. Derudover har vi morgenmads- og frokostordning, da vores medarbejdere spiser med eleverne.

Hvem er Behandlingsskolerne?

Behandlingsskolerne driver 14 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov i form af dagbehandlingsskoler, STU, samt døgn- og aktivitetstilbud.

Vi tror på, at alle børn og unge skal have mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv, og vi arbejder ud fra en klar filosofi: Vi giver aldrig op! For vi mener, at alle vores elever rummer potentialer for udvikling.

Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside Kompasset - Behandlingsskolerne.

Har du spørgsmål?

Såfremt stillingen vækker din interesse har vi ansøgningsfrist den 19. oktober 2025 og samtaler i uge 43. Stillingen besættes fra 1. december 2025

Vi vil løbende afholde samtaler og ansætter så snart rette match er der.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Skoleleder Lisa Levin, Mail: LisaL@behandlingsskolerne.dk Tel: 26468512.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Anfangsdatum

1. Dezember 2025

Stellenausschreibung Art

Standard jobopslag

Ansprechpartner

  • Andreas Prüser Bolberg
  • +45 42425092

Beschäftigungskategorie

Månedslønnet