Psykolog til elever med skolevægring og udredningsopgaver i klinik ACTIO

Psykolog til elever med skolevægring og udredningsopgaver i klinik ACTIO

June 1, 2026

Center for Skolevægring søger en engageret og fagligt stærk psykolog, der vil være med til at sikre høj kvalitet, sammenhæng og kontinuitet i behandlingen af børn og familier ramt af skolevægring både ved at have samtaler med børn og familie. 

Du skal kunne se dig selv i en hverdag, der veksler mellem at være nærværende i behandlende samtaler, og så være der, hvor det giver mening for eleverne. Du tilrettelægger selv det meste af din tid. Du vil være en vigtig brik i behandlingsarbejdet og i elevernes indslusning på skoler. 

Stillingen 

Som behandlingsansvarlig psykolog i Center for Skolevægring Odense bliver du både en central fagperson omkring dine egne elever, og en vigtig sparringspartner for både kolleger og ledelse. Du får ansvar for den samlede behandlingsindsats omkring de børn og unge, du er tilknyttet, og indgår i tæt tværfagligt samarbejde med dine øvrige kolleger.  

Stillingen indebærer bl.a., at du: 

  • udarbejder, koordinerer og følger op på behandlingsplaner for børn og unge med skolevægring 
  • gennemfører psykologiske undersøgelser, vurderinger og behandlingssamtaler med børn, unge og forældre 
  • har behandlingsansvaret og leder det tværfaglige samarbejde omkring eleven 
  • sikrer, at behandlingsindsatsen løbende tilpasses barnets behov og udvikling med fokus på kravtilpasning, gradvis eksponering og trygge rammer 
  • inddrager forældre som en aktiv og central del af behandlingen 
  • bidrager til faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling af konsulenter i CFS Odense. 
  • medvirker til at udvikle og kvalificere arbejdsgange, faglige standarder og behandlingskvalitet i CFS Odense. 

Derudover vil der i stillingen og så indgå opgaver i Behandlingsskolernes psykologiske og sundhedsfaglige klinik ACTIO. I ACTIO vil dine opgaver bestå af udrednings-, terapeutiske og psykoedukative forløb med børn, unge og deres familier. Opgaverne tilrettelægges efter kompetencer og interesse.  Dine ansvarsområder vil fx omfatte: 

  • Udredning og behandling af børn og unge med fokus på autismespektrumsforstyrrelser, ADHD/ADD, angst, depression, OCD og belastningsreaktioner. 
  • Omsætning af udredningens resultater til klienten, pårørende og netværk. 
  • Ansvar for diagnostiske vurderinger og behandlingsplanlægning, alt efter erfarings- og kompetenceniveau. 

Din profil 

Vi forestiller os, at du: 

  • er uddannet Cand. Psych.  
  • har erfaring med børn og unge, gerne inden for angst, skolevægring eller beslægtede problemstillinger 
  • er tryg i rollen som behandlingsansvarlig og kan stå i spidsen for tværfaglige indsatser 
  • har kendskab til kognitiv adfærdsterapi, familiearbejde og miljøterapeutiske tilgange – eller motivation for at udvikle dig inden for disse 
  • kan skabe tillid og tryghed i samarbejdet med både børn, forældre og fagpersoner 
  • arbejder struktureret, refleksivt og løsningsorienteret 
  • har lyst til at være en aktiv del af miljøterapeutiske indsatser 
  • har testerfaring; WPPSI/WISC/WAIS, TOVA, ADOS, diverse rating skemaer. 
  • har kørekort samt ren straffe- og børneattest 

Vi tilbyder 

  • mulighed for at blive en central del af elevers vej tilbage til fællesskaber 
  • grundig onboarding og oplæring i vores skolevægringskoncept 
  • et tværfagligt samarbejde med mange fagligheder 
  • en lille arbejdsplads med høj faglighed, seriøsitet og plads til humor 
  • kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA 
  • mulighed for faglig sparring, supervision samt autorisations- og specialistuddannelse 
  • arbejdscomputer og arbejdstelefon 

Om os 

Behandlingsskolerne er Danmarks største udbyder af special- og dagbehandlingsskoletilbud. Center for Skolevægring er en specialiseret enhed for børn og unge med skolevægring. Vi arbejder helhedsorienteret med barnet i centrum og har fokus på at identificere og behandle de bagvedliggende årsager til skolevægring gennem veldokumenterede metoder, tværfaglig ekspertise og tæt samarbejde med familien. 

ACTIO er en privat psykologisk og sundhedsfaglig klinik under Behandlingsskolerne, som er Danmarks førende private udbyder af specialtilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Klinikken har afdelinger i Aarhus, Odense og Vanløse. 

Personalet i klinikken består af psykologer, børne- og ungepsykiatere, sygeplejerske, ergoterapeuter og en børnelæge. Vi vægter i høj grad det tværfaglige samarbejde. Vores behandling har fokus på psykologiske og pædagogiske tiltag, indlæring og eventuel ændring af strategier, socialtræning og konkret praksisnær støtte og vejledning.  

ACTIO udreder og behandler børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande inkl. bl.a. ADHD, autisme, depression, angst, OCD, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner, spiseforstyrrelser, kravafvisende adfærd og skolevægring. Vi støtter og rådgiver familier, skolen og netværket omkring barnet, for at gøre en positiv forskel.  

Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter. 

Vi tror på, at selvforståelse og viden om psykiske lidelser kombineret med aktiv handling er nøglen til trivsel og øget livskvalitet langt ind i voksenlivet. 

Praktiske oplysninger 

  • Arbejdssted: Odense, Rugårdsvej 103. 
  • Arbejdstid: Fuldtid 
  • Der indkaldes løbende til samtaler 
  • Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. august 2026 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send en udførlig ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer, erfaringer og motivation for at blive en del af Center for Skolevægring og ACTIO. 

Af hensyn til en effektiv proces vil vi gøre opmærksom på, at vi desværre ikke har mulighed for at besvare spørgsmål eller tage individuelle samtaler eller besøg, inden ansøgningsfristen. Vi opfordrer dig derfor til at sende en udførlig ansøgning, hvor du beskriver dig selv, dine kompetencer og erfaringer, så vi bedst muligt kan vurdere dit match med stillingen. Vi ser frem til at læse din ansøgning 

 

Position Start Date

August 1, 2026

Vacancy Type

Standard jobopslag

Employment Category

Månedslønnet