Pædagog søges til Behandlingsskolerne Pilen på Islands Brygge.

Pædagog søges til Behandlingsskolerne Pilen på Islands Brygge.

September 21, 2026

Om jobbet

Som pædagog hos os bliver du en central del af et tværfagligt team, der dagligt skaber trygge og udviklende rammer for børn og unge, der ikke trives i almindelige skole- eller specialskolemiljøer. Sammen med kollegaer og psykologer tilrettelægger du individuelle forløb, der giver eleverne strategier, styrker deres selvværd og baner vejen for et godt voksenliv.

Hos os er relationer, tillid og håb omdrejningspunktet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med både lærere og psykologer i små klasser med stor voksenkontakt.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Sammen med skoleledelsen får du reel indflydelse på din arbejdsplads og elevernes hverdag, og der er kort vej fra idé til handling.

Vores psykologer arbejder tæt med eleverne og superviserer dig og dine kolleger. Det sikrer løbende faglig sparring og kontinuerlig udvikling i praksis.

Vi prioriterer faglig udvikling højt. Derfor afholder vi løbende møder med faglige oplæg samt interne kurser og en årlig uddannelsesdag.

Vi tilbyder ordnede forhold med overenskomst via SL, kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA. Derudover har vi morgenmads- og frokostordning, hvor medarbejdere spiser sammen med eleverne.


Vi leder efter dig, som

  • Er pædagogisk uddannet og gerne har erfaring med vores målgruppe.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag.
  • Har et roligt og robust temperament samt en anerkendende tilgang.
  • Er god til at opbygge relationer og samtidig sætte tydelige grænser.
  • Brænder for at se og styrke det enkelte barns potentiale.
  • Trives i et low arousal-miljø og forstår vigtigheden af tydelige voksne.

Om Behandlingsskolen Pilen på Islands Brygge

Behandlingsskolerne er Danmarks største private organisation for behandling og undervisning af psykisk sårbare børn og unge i den skolepligtige alder, der alle har sammensatte, iboende diagnostiske vanskeligheder.

Vi har pt 3 klasser, hvor der er børn og unge primært med diagnoser som ADHD og adfærdsproblematikker. Eleverne går alle i mindre klasser og har et fast team tilknyttet, som er de primære rammesættere for dagen. Personalegruppen består af ambitiøse ildsjæle, som sætter rummelighed og menneskeligt overskud højt, og som formår at hjælpe børnene bedst muligt ud fra en klar og tydelig specialpædagogisk ramme.

Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn, hvor du kan følge med i vores hverdag, nyheder og jobmuligheder.


Praktiske informationer

Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. november - og gerne før.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte skoleleder Patrick Skaaning 5239 2556

Position Start Date

October 1, 2026

Vacancy Type

Standard jobopslag

Contact Person

  • Behandlingsskolerne

Employment Category

Månedslønnet

Locations

Leifsgade 33, 2300 København S