Projektskolen i Rødovre søger en afbalanceret psykolog

Projektskolen i Rødovre søger en afbalanceret psykolog

4. marraskuuta 2026

Projektskolen søger en behandlingsansvarlig psykolog. Har du psyken til at blive, selv når barnet forsøger at skubbe dig væk?

Hvis du leder efter et klassisk psykologjob med lange udredninger, faste kontortider og uforstyrrede samtaler bag en lukket dør, så er det ikke dette job du skal søge.

Hvis du derimod er en psykolog med benene solidt plantet på jorden, som vil ud på gulvet og bruge din faglighed der, hvor den testes allermest; så læs med her!


Hvad er Projektskolen?
Projektskolen er en special- og dagbehandlingsskole for elever med komplekse problematikker og rummer vores mest udadreagerende målgruppe. Vores børn er typisk diagnosticeret med autisme, ADHD, angst, svære adfærds- og tilknytningsforstyrrelser samt psykiatriske udfordringer. Reelt set er vores elever de børn og unge, som har slået sig mest på skolesystemet, og som ikke har kunnet rummes i andre specialtilbud.


Hvem er vores elever?
Når de lander hos os, har de en dyb, indgroet forventning om, at voksne svigter. De har brug for professionelle, der insisterer på relationen især på de dage, hvor frustrationerne koger over og der bliver kastet med hårde ord eller de ting der lige er indenfor rækkevidde.
Eleverne på Projektskolen vil teste dig, de vil prøve dig af for at se, hvornår du giver op, fordi det er det, de er vant til. At vinde deres tillid er derfor en langvarig proces, hvor der vil være tilbagefald, og det kræver en psykolog, der kan rumme afvisningen og blive stående med et varmt omsorgsgen, selv når modstanden er størst.

Hvem er du?
Vi søger en cand.psych. uddannet kollega som har gode kommunikative evner, der trives med et stort, selvstændigt ansvar. Du skal besidde en tårnhøj tålmodighed og en mentalt overskud, der gør, at du kan rumme det uforudsigelige.
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men din personlighed og dit oprigtige ønske om at gøre en forskel for disse børn er det allervigtigste.

Du skal kunne trives i et miljø med højt tempo, hvor du kan forblive nysgerrig og støtte personale, forældre og samarbejdspartnere i at se bag om adfærden, med henblik på at skabe udvikling og trivsel. Du deler hverdag med den ledende psykolog, skolelederen, lærere og pædagoger, og det er i det tætte, tværfaglige makkerskab på gulvet, at I løfter opgaven.

Hvad vil dine opgaver bestå af?

  • At analysere mekanismerne bag adfærden og omsætte dine psykologfaglige vurderinger til konkrete miljøterapeutiske værktøjer, som klæder personalet på til at håndtere den enkelte elev.
  • Behandling og relationsarbejde i selve miljøet fx via walk-and-talks, hvor du møder eleverne på deres præmisser.
  • At varetage den løbende supervision og give tæt sparring til dine teams på skolen.
  • Forældresamtaler, familiemæssig støtte samt facilitering af netværksmøder og samarbejde med kommuner og BUC.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et arbejde hvor du kommer helt tæt på elevernes og personalets hverdag.
  • En central nøglerolle med maksimal indflydelse på den faglige retning i dagligdagen.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab på skolen og fast faglig supervision.
  • Kvartalsvise psykologkonferencer med fokus på case-sparring på tværs af organisationen.
  • Konkurrencedygtig løn samt frokostordning.
  • Og allevigtigst: en hverdag med mening, hvor du bliver den voksne, der gør en afgørende forskel for børn, som har allermest brug for dig.

 
Er du nysgerrig på målgruppen, eller vil du vide, om du kunne være det rette match til jobbet? Så er du meget velkommen til at ringe til Ledende Psykolog Nicoline Jensen på tlf. 26 43 07 55.

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Toimi aloituspäivä

1. tammikuuta 2027

Vakanssityyppi

Standard jobopslag

Yhteyshenkilö

  • Nicoline Amalie Jensen
  • +45 28782015

Työsuhdeluokka

Månedslønnet

Paikat

Krogsbækvej 11, 2610 Rødovre