Er du nysgerrig på at blive lærer hos Fortuna Vanløse – send blot dit CV, ingen ansøgning nødvendig

Er du nysgerrig på at blive lærer hos Fortuna Vanløse – send blot dit CV, ingen ansøgning nødvendig

22. joulukuuta 2025

Vil du have et meningsfyldt job med bred faglighed i et positivt arbejdsmiljø? 
Da en af vores medarbejdere har søgt andre udfordringer, søger vi lige nu en dygtig kollega til vores skole, Fortuna Vanløse med opstart fra 1. marts eller før.  

Vi tror på, at alle børn og unge skal have mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv, og vi arbejder ud fra en klar filosofi: Vi giver aldrig op! Vi mener, at alle vores elever rummer potentialer for udvikling. Kunne du tænke dig at arbejde på en dagbehandlingsskole i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og gode arbejdsforhold?  
Så kom og bliv en del af Behandlingsskolerne. 


Du kan gøre en forskel i hverdagen 

Mange børn og unge kommer til os, når folkeskolen eller specialskolen ikke længere kan hjælpe dem. Vi tror på, at eleverne kan udvikle sig på trods af de udfordringer, de måtte stå overfor. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Som vores nye kollega vil du være med til at målrette behandling og undervisning, men lige så vigtigt give vores elever håb, skabe tillid og nye venskaber.  
Vi giver ikke op, men tager ansvar. 

På Fortuna Vanløse tilbyder vi undervisning i små klasser. Vores dedikerede lærere og psykologer tilpasser undervisningen efter hver elevs behov. Vi arrangerer også ture ud af huset for at styrke elevernes sociale færdigheder i det offentlige rum. Hver elev har en behandlingsansvarlig psykolog, der samarbejder tæt med pædagoger og lærere for at forbedre elevernes mulighed for at lære. Vi giver eleverne strategier og værktøjer, der øger deres selvværd og muligheder for at få et godt og selvforsørgende voksenliv. 


Er du en faglig stærk og rummelig lærer 

Vi søger en faglig dygtig og rummelig lærer med overblik, og vi forestiller os, at den rette kandidat rummer følgende: 

Personlige kompetencer 

  • Et roligt temperament fordi et af vores hjørnesten i behandlingen er Low Arousal pædagogik 
  • Du skal indtage rollen som den trygge voksne for eleverne, der kan skabe positive og omsorgsfulde relationer til dem 
  • Du skal være indstillet på, at det pædagogiske arbejde og behandling også fylder elevernes hverdag, og som det også forventes at du varetager 
  • Sætte grænser og mål for eleverne 
  • Det er et krav, at du skal kunne håndtere, når frustrerede elever af og til bliver ophidsede 
  • Du er ambitiøs på vores elevers vegne 


Faglige kompetencer 

  • At være linjefagsuddannet i dansk og engelsk for mellemtrin/udskoling, gerne også tysk og/eller billedkunst 
  • At være struktureret i dit arbejde, da det er vigtigt for vores elever med faste rammer og forudsigelighed i hverdagen 
  • Du har muligvis erfaring med specialområdet, men det er ikke en nødvendighed. Interesse herfor og drive er mindst lige så vigtigt 
  • Kunne samarbejde med pædagogisk personale i forhold til at understøtte undervisningen 
  • Være tryg i arbejdet med Meebook og andre digitale læringsplatforme 


Hvad kan vi tilbyde? 

Vi underviser vores elever i små grupper à 1-7 elever med høj voksennormering. Vi arbejder med synlige læringsmål, samt fast struktur bygget op om vores egen interne didaktiske undervisningsmodel ”den gode undervisningstime”. Vi er faglig dygtige, derfor kan vi tilbyde en spændende arbejdsplads med masser af mulighed for at vokse både personligt og fagligt.  

Vi har adgang til både hal, svømmehal, science-, fysik- & håndværk & designlokale, som vi deler med vores naboskoler, som også er en del af Behandlingsskolerne. Når eleverne oplever modstand på undervisningen, camoufleres den i stedet igennem temabaserede forløb og anden kreativ tænkning.  

Vi har overenskomst med LC med hvad dertil hører af goder og vilkår.  
Derudover har vi morgenmads- og frokostordning, da vores medarbejdere spiser med eleverne. 

  

Kort om Fortuna Vanløse  

Fortuna Vanløse er en skole med ca. 35 elever, fordelt ud i seks teams. Du vil blive kollega ind i en personalegruppe på ca. 30, der består af psykologer, lærere, pædagoger og miljøterapeuter.  

Vi er et intensivt tilbud med en høj voksen-normering, hvor målet altid er at støtte eleven til at indgå i sammenhænge med andre elever. Hvorefter eleven enten udskrives til et mindre indgribende tilbud eller formår at komme ud med en fuld afgangseksamen i 9. eller 10. klasse. Vi optager elever på 0.-10. klassetrin, og vores elever er børn og unge med særdeles komplekse psykiske problematikker, heriblandt autisme, ADHD, tics, angst (OCD og andre), oppositionel adfærd, psykotiske lidelser samt depression. 

I dag er Behandlingsskolerne Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler (behandlings- og specialundervisningstilbud) med eget behandlingscenter samt botilbud for unge og voksne samt STU-solist og aktivitetstilbud. 

Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn, hvor du kan følge med i vores hverdag, nyheder og jobmuligheder. 

 

Praktiske oplysninger 

Stillingen er fuldtid og ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Skoleleder, Mathias Nørreslet på mail: mathiasn@behandlingsskolerne.dk eller telefon: 28 94 84 09. 

Eller Souschef, Katrine Pedersen på mail katrinesp@behandlingsskolerne.dk telefon: 51 89 70 37 

Toimi aloituspäivä

1. maaliskuuta 2026

Vakanssityyppi

Standard jobopslag

Työsuhdeluokka

Månedslønnet

Paikat

Linde Allé 49, Vanløse