Er du vores nye psykolog på Behandlingsskolerne, Virum?

Er du vores nye psykolog på Behandlingsskolerne, Virum?

2026 oktobarip 6

Da en af vores behandlingsansvarlige psykologer har fået andet job, søger vi nu om ny psykolog. Vil du være vores psykolog på en dagsbehandlingsskole, hvor høj faglighed og tværfagligt samarbejde er en del af hverdagen? Bliv en del af Fortuna Virum og et stærkt team omkring børn og unge med særlige behov.

Tæt på elevernes hverdag

Som psykolog hos os, vil du skulle have behandlingsansvaret i 15-20 elev sager, varetage supervision ugentligt af personalet, have forældrekontakt, familiebehandling samt elevsamtaler/kontakt. Derudover skal Du afholde netværks- eller statusmøder med kommunalt regi, som du også generelt skal have løbende kontakt med.

Du vil komme helt tæt på elevens hverdag, og tilegne dig en bred og rig viden om komplekse psykiske udfordringer, samt opnå stor erfaring med klinisk praktis med børn og unge.

Hos os vil du samarbejde med en social og fagligt velfunderet personalegruppe, hvor støtte og sparring er en vigtig del af hverdagen. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man respekterer og udnytter hinandens ressourcer.

Ansvaret i sagerne

Du vil løbende deltage i vore ledelsesmøder og udover tæt samarbejde- og opfølgning med ut. ledende psykolog, vil du også samarbejde tæt med både skoleleder og souchef.

Du vil endvidere skulle udfærdige skriftlige behandlingsplaner 2 gange årligt og statusrapporter løbende.

Selvudvikling- og behov

Du vil med dette job få mulighed for faglig udvikling, da vi tilbyder intern såvel som ekstern supervision, deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer og muligheder for videreuddannelse hen imod din praksisuddannelse og/eller specialistuddannelse.

Du vil endvidere bl.a. få høj grad af selvstændig planlægning samt hjemmearbejdsdage i forbindelse med udarbejdelse af de halvårlige behandlingsplaner.


Vi ønsker at finde en kollega, som:

  • En psykolog, som kan se sig selv i en behandlingsansvarlig rolle med mange bolde i luften
  • Har interesse for- og gerne erfaring med arbejdet med børn og unge sammensatte, iboende diagnostiske udfordringer.
  • Har flair for- og gerne erfaring med samtaler og kontakt med børn og unge samt interesse for, og gerne erfaring med, at arbejde med kognitiv adfærdsterapi.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • Har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet.
  • Er tydelig og systematisk i sin kommunikation og trives i rollen som mødeleder.
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selv om problemstillingerne er komplekse.


Praktiske oplysninger

Vil du høre mere om stillingen som psykolog, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog Helle Reiselbach Madsen, tlf. 27 14 90 38, mail hellerm@behandlingsskolerne.dk

Stillingen er ledig pr. d. 1/12-26 men ønskes besat snarest, hvis muligt.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter ved det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse meget mere om Behandlingsskolerne på vores hjemmeside: www.behandlingsskolerne.dk


Suliffiup inuttassarsiorneqartut suussusaa

Standard jobopslag

Attavissaq

  • Helle Reiselbach Madsen
  • 20263244

Atorfinitsitsinermi suussuseq

Månedslønnet