Behandlingsansvarlig psykolog, der ønsker at gøre en forskel for udsatte børn og forældre
Kunne du tænke dig muligheden for at udvikle dig i et trygt og fagligt stærkt arbejdsfællesskab?
Da en af vores dygtige psykologer går på barsel og vi samtidigt er ved at øge optaget af elever, søger vi en behandlingsansvarlig psykolog, der kan bidrage til vores tværfaglige behandlingsskole i Stenløse.
Hvem er Behandlingsskolerne?
Behandlingsskolerne Stenløse er en del af en privatejet organisation, Behandlingsskolerne, der beskæftiger sig med behandling og undervisning af børn og unge med komplekse psykiske udfordringer.
Med mere end 15 års erfaring på specialområdet er vi Danmarks største specialskole med bl.a. dagbehandlingsskoler, STU og døgntilbud på Sjælland og i Jylland. På Behandlingsskolerne er vores mission at skabe mulighederne for, at alle elever får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv.
Du vil blive en del af en personalegruppe, der består af psykologer, lærere og pædagoger og samtidigt blive en del af én af de arbejdspladser i landet med flest ansatte psykologer og hvor psykologerne spiller en central rolle. Derudover er der en skoleleder, souschef, samt ledende psykolog. Du vil indgå som en del af en udvidet ledelsesgruppe, sammen med skolernes øvrige psykologer og ledere.
En del af dit arbejde vil foregå i teams bestående af lærere og pædagoger, der sammen udarbejder læringsmål, inden for de faglige, sociale og personlige kompetencer.
Vores elever og psykologernes hverdag
Hovedparten af eleverne, der er indskrevet hos os, er diagnosticeret med én eller flere psykiske lidelser. De mest centrale er ADHD, autisme og forskellige angstproblematikker. På skolen har vi derfor elever med forskellige typer af udfordringer og deraf behov, som strækker sig fra at være inkluderet i specialklasser, til elever i mere omfattende støtte. Vores mål er, at alle børn lykkes bedst muligt med at indgå i et positivt læringsfællesskab. Skolen har i gennemsnit 30 børn, fordelt på 2 psykologer.
Som psykolog på Behandlingsskolerne bliver du en synlig del af elevernes og personalets hverdag og vil som udgangspunkt deltage som en naturlig del af hverdagen, både fysisk ude i klasserne men også igennem supervision af personalet. Vores overordnede behandlingsmæssige profil tager udgangspunkt i den kognitive miljøterapi, hvor vores mål er at styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, men i lige så høj grad at give dem de rammer og redskaber, der skal til for at tro på et godt børneliv på lige fod med alle andre.
Dit arbejde vil inkludere:
- Sparring med skolens ledelse
- Supervisioner af personalet
- Forældre- og børnesamtaler
- Udarbejdelse af rapporter med fokus på behandlingsmål og være ansvarlig for at disse implementeres i dagligdagen
- Sikre en fast rød tråd i samarbejdet omkring eleven
- Bidrage i en fast forankret psykologgruppe med fokus på kollegial sparring og opbakning
- Samarbejde med kommunalt regi
- Samarbejde med øvrige samarbejdspartnere som f.eks. BUC
Er du vores nye psykolog?
Vi søger en psykolog, der kan starte snarest muligt. Vi søger en person, der forstår at kombinere stærke personlige egenskaber såsom overblik, rummelighed og et roligt temperament, med solid faglig viden og erfaring.
Vi søger en psykolog, som:
- Helst, men ikke nødvendigvis, er autoriseret
- Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med børn og unge med psykiske udfordringer og familiemæssige problemstillinger
- Har flair for - og gerne erfaring med terapeutiske samtaler med børn og unge
- Vægter det tværfaglige samarbejde højt og har et udviklingsorienteret syn på børn
- Har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet
- Er tydelig og systematisk i sin kommunikation og har gerne erfaring i rollen som mødeleder.
- Gerne en psykolog med interesse for traumeinformeret behandling.
Vi tilbyder
Et spændende arbejde, hvor du kommer helt tæt på barnets og personalets hverdag.
- En social og fagligt velfungerende og kontinuerligt udviklende arbejdsplads.
- Mulighed for at tilegne dig en bred og rig viden om komplekse psykiske udfordringer
- Arbejde med klinisk terapi med børn og unge
- Et arbejde hvor du er tæt på børnene og personalet i løbet af deres skoledag
- Supervision
- Mulighed for videreuddannelse til specialist
- Deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer
- Kollektiv helbredsforsikring, overenskomst med SL og pensionsordning hos PFA
- Morgenmads- og frokostordning
Praktiske oplysninger
Der er ansøgningsfrist d. 22. juni og der vil blive afholdt samtaler den efterfølgende uge.
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart d. 1 august 2025.
Ønsker du at høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog Maja Johannesson på: 26 29 24 55 eller majaj@behandlingsskolerne.dk