SOSU med erfaring fra bosted søges – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

SOSU med erfaring fra bosted søges – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

26 augusti 2026

Kunne du tænke dig at arbejde på en døgntilbud i et positivt miljø med høj professionalisme, bred faglighed og 1:1 normering? Så kom og bliv en del af Marianelund, Tuse Næs.

Professionel omsorg i grønne omgivelser

Rammerne for vores døgntilbud er et gammelt potteri med en skøn have, hvor grønne omgivelser ikke blot er en baggrund, men en kilde til inspiration og berigende stunder for både vores beboere og kollegaer.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj professionalisme og gode muligheder for faglig udvikling. Vores fælles mål er at skabe trygge og hjemlige rammer for beboerne med afsæt i livsduelighed, livsglæde, struktur og tryghed.

Vores beboere ligger inden for det Oligofrenipsykiatriske felt. Det vil sige, at de har en grad af udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser.

Vagtskemaet består primært af dagvagter eller aftenvagter, startende kl. 07.00 til kl. 14.45 og kl. 14.30 til kl. 22.00. Du skal påregne arbejde hver 3 weekend (lørdag og søndag) fra 07.00-22.00.

"Det bedste ved at arbejde her, er den pædagogiske frihed, de dygtige kollegaer og en ledelse, der altid er tæt på og klar med sparring. Samtidig har vi fantastiske rammer og nogle skønne beboere, som gør hver dag meningsfuld."

– Citat fra Tatjana, måske din kommende kollega

Du kan finde flere udtaler fra kolleger på Behandlingsskolerne her.


Omsorgsfuld og struktureret SOSU

Vi leder efter en faguddannet kollega, der ønsker at skabe trygge og gode rammer for vores skønne beboere. Erfaring med vores målgruppe er et must, men lige så vigtig er din vilje til at gøre en positiv forskel i deres liv.

Det forventes, at du:

  • Er en dygtig, struktureret og venlig kommunikator, både med kollegaer og beboere.
  • Kan planlægge, dokumentere og evaluere pædagogiske aktiviteter
  • Altid er vedholdende og tryghedsskabende i din pædagogiske tilgang
  • Har kørekort, da vores arbejde kræver pædagogisk kørsel. Det er ikke en fordel, det skal man have!


På Marianelund, Tuse Næs kan vi tilbyde:

  • Indflydelse på både arbejdspladsens udvikling og borgernes hverdag
  • Et stærkt og trygt kollegialt fællesskab præget af tværfagligt samarbejde
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Tilhørende vilkår og personalegoder fra SLs overenskomst
  • En konkurrencedygtig løn samt betalt pause og måltider
  • Minimum 1:1 normering på alle vores beboere.


Praktiske oplysninger

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn.

Vil du høre mere om stillingen som SOSU, er du er du velkommen til at kontakte forstanderen Heidi Højgaard på mail: heidihojgaard@behandlingsskolerne.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt.

Har dette fanget din interesse skal du blot fremsende dit CV

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter ved det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Typ av ledig tjänst

Standard jobopslag

Anställningskategori

Månedslønnet