Lærer søges til Behandlingsskolerne Chrysalis Virum

Lærer søges til Behandlingsskolerne Chrysalis Virum

29 oktober 2025


Dansk, historie, samfundsfag og engelsk

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for et særligt tilrettelagt skoletilbud? På Behandlingsskolerne Chrysalis Virum søger vi en uddannet lærer med fagene dansk, historie, samfundsfag og engelsk, som vil være med til at kombinere undervisning og behandling i et trygt og udviklende miljø.


Om jobbet

Som lærer hos os får du et fagligt og menneskeligt meningsfuldt arbejde, hvor du underviser elever, der har brug for ekstra støtte for at trives og lære. Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens pædagoger, psykologer og øvrige lærere, hvor I sammen gennem behandling og undervisning hele tiden har eleven i centrum.

Undervisningen foregår i små klasser med høj voksenkontakt. Her er der tid og plads til relations arbejde, fordybelse og kreative tilgange til læring. Vi arbejder helhedsorienteret, og du vil opleve, at undervisning, behandling og trivsel går hånd i hånd.

Dine opgaver spænder fra klassisk undervisning til aktiviteter uden for klasselokalet, hvor du med din faglighed og personlighed er med til at give eleverne nye succesoplevelser, styrket selvværd og tro på fremtiden.


Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet lærer og har solid faglighed i dine fag
  • Kan skabe ro, tydelighed og struktur i undervisningen
  • Har lyst til at arbejde tæt sammen med psykologer og pædagoger
  • Er nysgerrig, tålmodig og møder eleverne med en anerkendende tilgang
  • Kan håndtere elever med forskellige udfordringer – og ser potentialet bag adfærden


Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
  • Et stærkt og varmt fællesskab med engagerede kolleger
  • Løbende faglig sparring og supervision fra psykologer
  • Fokus på faglig udvikling, interne kurser og kollegial læring
  • Overenskomst med Danmarks Lærerforening
  • Morgenmads- og frokostordning


Om Behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne driver 15 tilbud for børn og unge med særlige behov. Vi arbejder ud fra en klar filosofi: Vi giver aldrig op – for alle børn rummer potentiale for udvikling.


Praktisk

Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder det rette match.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Læringsansvarlig Julie Joostjuliej@behandlingsskolerne.dk

Telefon: 28 49 41 17


Vi glæder os til at høre fra dig!


Startdatum för befattning

1 december 2025

Typ av ledig tjänst

Standard jobopslag

Kontaktperson

  • Julie Fanny Joost
  • +45 29287570

Anställningskategori

Månedslønnet

Platser

Virumgårdsvej 21, 2830 Virum